Hvorfor
Hvorfor vil vi transformere skolesystemet?
Traditionel skolegang er ikke eneste måde for et barn at tilegne sig viden på. Evnen til at lære og udvikle sig er medfødt, og vi bør først og fremmest stole på menneskets intuition og anerkende, at alle børn har evnen til at lære og skabe værdi.
Hvis vi favner børns forskellighed og tillader dem at fortsætte deres intuitive udvikling og støtter dem med kærlighed, inspiration og vejledning i stedet for at tilpasse dem til et one-size-fits-all system, vil både individer og samfund styrkes.
Vi lever i 2020 – ikke i 1800-tallets industrisamfund
Vi lever i en teknologisk verden i konstant udvikling, og 2/3 af nutidens skolebørn får et arbejde, der ikke eksisterer i dag. Derfor bør vi have tillid til ikke at kende endemålet af det enkelte barns uddannelse.
Vi har aldrig haft bedre læringsmuligheder, og den lette tilgængelighed af information kan gøre verden til en lærerig legeplads for børn og voksne, men for at manøvrere og trives i denne verden af muligheder, har vi brug for at kende os selv. Vores medfødte og individuelle færdigheder skal plejes og kultiveres, og vi skal lære at drage nytte af teknologien omkring os i stedet for at misbruge den.
Den stressepidemi vi oplever i store dele af verden og mængden af stress, depression og angst i de traditionelle skolesystemer får efterhånden skolen til at ligne en hindring mere end en transit for et afbalanceret og lykkeligt liv. For at hjælpe både børn og samfund, bør det traditionelle skolesystem transformeres hurtigst muligt.
Hvorfor eksisterer Learning Mission?
Jeg tilbragte 14 år i skolesystemet, og årene var fyldt med unødvendige nederlag, og jeg lærte aldrig mig selv og mine styrker at kende. Jeg passede aldrig ind og undrede mig over den manglende tillid til mine egne lyster.
Jeg forsøgte forgæves at få hjælp, men både mine lærere og forældre påbød mig, i bedste tro, at fortsætte i skolen. Som teenager var jeg så udkørt, at min far måtte vække mig med koldt vand i hovedet hver morgen, da jeg ikke kunne vågne af min egen alarm.
Senere fik jeg en lægeerklæring, der forsvarede mit fysiske og mentale fravær og gav mig lang snor hos lærerne. Jeg gennemførte derfor gymnasiet med søvnproblemer, skriftlige advarsler, ubrugelige karakterer og en dyb følelse af utilstrækkelighed.
Tilpasning er ikke altid en god ting
Ved at tilpasse børn gennem de traditionelle læringsprincipper og afskære dem fra deres naturlige selvudvikling i deres eget tempo, begrænses deres medfødte egenskaber og individuelle og intuitive drivkræfter.
Desuden er de fleste lærere pålagt at vurdere alle børn ud fra samme målinger. Når vi bliver irettesat for ikke at følge med i klassen, tilpasser vi os instinktivt, og denne konstante overvågning og manglende indflydelse slører vores intuition og kreativitet. Vi er alle forskellige, og derfor er standardiserede målinger hverken fair overfor elever eller lærere.
Vil du blive klogere på hvorfor vi vil revolutionere skolesystemet og måden vi lærer på, kan du læse mere nedenfor.
VIGTIGHEDEN AF KREATIVITET
Dræber skolen kreativitet? Det er et vigtigt og relevant spørgsmål og også titlen på den mest sete TED Talk gennem tiderne. Videoen gik viralt på grund af den gode levering af Ken Robinson, men i endnu højere grad på grund af dens præcise kritik af vores samfund.
Resultatet af verdens største kreativitetsstudie er bekymrende
Et omfattende kreativitetsstudie, der strækker sig over 17 år, viser at næsten alle børn bliver født med et højt kreativitetsniveau. I den tidlige barndom bruges denne medfødte egenskab i vores naturlige udvikling, når vi lærer at bevæge os, kommunikere og udforske verden, men denne intuitive udviklingsproces hindres for de fleste børn, når de bliver fastlåst i det traditionelle skolesystem.
Studiet viser samtidigt, at hvis du skoles i det traditionelle skolesystem, bliver din fantasi- og forestillingsevne højst sandsynligt svækket markant.
I undersøgelsen lå 98% af 5-årige børn på et kreativt genialitetsniveau, før de startede i skolen, mens kun 2% af skolede 25-årige lå på det samme kreative genialitetsniveau.
MISTRIVSEL I FOLKESKOLEN
En lang række undersøgelser peger på, at danske skolebørn i stigende grad mistrives og har problemer med deres mentale helbred. Antallet af skolebørn, som lider af angst, depression, stress, ADHD og andre psykiske lidelser har aldrig været højere. Problemet er vokset i takt med, at kreativitet er blevet vigtigere og at vores samfund og børn og unges omgivelser har været i hastig forandring, mens skolesystemet har fastholdt sine læringsprincipper, der stammer fra 1700-tallet.
Den danske folkeskole har nu oplevet fald i elevtallet 12 år i træk, mens antallet af børn i hjemme-, privat- og friskoler samtidig er steget. Vi står midt i en skolekrise, og den er ikke indledt med vilje eller forårsaget af enkeltpersoner.
Krisen har udviklet sig langsomt, og den er omfattende og systematisk, hvorfor vi bør løse den som samfund.
SKOLESYSTEMETS OPRINDELSE
Hvis vi vil forstå, hvorfor børn skoles væk fra kreativitet og andre medfødte egenskaber, og hvorfor skolekrisen har rodfæstet sig i mange lande, er vi nødt til at forstå, hvorfor vi i første omgang implementerede det traditionelle skolesystem i hele verden. Et disciplineringsredskab der blev udviklet og implementeret over hele verden under den første industrielle revolution.
Systemet var designet til at skabe håndterbare arbejdere, der kunne udføre monotont fabriks- og samlebåndsarbejde, der hverken krævede kreativitet eller nysgerrighed. Denne form for arbejde har skabt nutidens samfund, men er siden aftaget og endnu hurtigere siden internettet revolutionerede verden.
De forældede principper
Det traditionelle skolesystem har tre karakteristiske læringsprincipper: ensrettende undervisning gennem standardiserede målinger, forpligtende tillæring af viden gennem forudbestemte pensa og et forudbestemt udviklingstempo gennem fastlagte skemaer.
De sidste 30 generationer har lært gennem disse principper, men de er ikke de rigtige læringsprincipper at bruge i 2020.
DEN VIGTIGSTE EGENSKAB I 2020
Vi har aldrig haft nemmere og hurtigere adgang til information, og bevidsthed om egne styrker, svagheder og energikilder er særlig vigtige for at lære og manøvrere i denne verden af teknologi og muligheder.
Selvbevidsthed er århundredets nøgleegenskab, og den kan grundlæggende opdeles i fire elementer, der gør udvikling og læring simpelt for alle:
- Viden om dine styrker og svagheder
- Kendskab til dine energikilder
- Udvikling af dine relationskompetencer
- Forståelse af din hjernekemi
Ved at kende sine styrker, svagheder og energikilder får man overskud og udvikler en proaktiv og positiv indstilling. Ved at udvikle sine relationskompetencer, får man venner og et netværk. Og ved at vide hvordan ens hjerne reagerer på forskellige aktiviteter udvikler man selvdisciplin.
HVAD ER PRÆMISSEN FOR AT GÅ I SKOLE I 2020?
For at kultivere selvbevidsthed og løse skolekrisen, er vi først nødt til at spørge os selv, hvad præmissen er for at gå i skole. Hvis det er for at leve et meningsfuldt liv uden stress, er vi på afveje. At blive forpligtet i et årti til at lære samme forudbestemte information i et forudbestemt tempo, fremmer ikke selvtænkende og kreative individer.
For at børn kan trives med et stabilt selvværd, se frem til et lykkeligt og afbalanceret liv og have en positiv indvirkning på omverdenen, bør vi i stedet hjælpe dem med at finde deres egne veje og dyrke deres individuelle styrker og drivkræfter.
Børn får ikke noget ud af at fejle i standardiserede målinger. I stedet skal vi tillade dem at udforske og fejle i selvbestemte og forventningsfrie aktiviteter i trygge og inspirerende omgivelser.