Hvorfor vil vi transformere skolesystemet?

Vi vil fremskynde et uundgåeligt paradigmeskift

Vi er rigere og mere veluddannede end nogensinde før. Alligevel har vi aldrig haft så mange børn og unge med ondt i livet. Det traditionelle one-size-fits-all-system presser både elever og lærere, og vi kan med fordel lytte til de mennesker, der hver dag bruger sin tid i skolesystemet. Vi lever i en forandringsfyldt tid, og ingen ved hvordan verden og arbejdsmarkedet ser ud i fremtiden, men gennem forskning ved vi hvilke kompetencer og medfødte egenskaber, der er brugbare for at trives og leve et meningsfuldt liv i det 21. århundrede.

For at imødekomme de globale klimaudfordringer og for at styrke samfundets udvikling, er vi nødt til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for mennesker, natur og samfund og genopbygge skolesystemet på et trivselsfremmende grundlag, der forsøger at forstå, hvad fremtiden kalder på. Tiden er inde til en historisk dialog om uddannelse og et paradigmeskift inden for læring og menneskesyn, der skal føre til en systemforandrende handling, så samfundet kan favne og omfavne alle børn.

Trivsel er en forudsætning for positiv udvikling

Antallet af børn og unge med psykiske lidelser har aldrig været højere, og trivselsundersøgelser peger på skolesystemet som roden af problemet. Børnerådets undersøgelse bekræfter således, at størstedelen af elever i 8. klasse føler sig pressede, samtidig med at mange skolebørn tvivler på sig selv, og om de er gode nok.

Vi ved fra uddannelsesforskning, at mental trivsel er en forudsætning for en positiv menneskelig udvikling, og at mennesket lærer bedre af lyst frem for pligt. Vores indlæringsevne forstærkes altså når vi er interesserede og motiverede, og den svækkes omvendt, når vi ikke oplever værdi i det vi lærer.

Børn og unge skal have tid og plads til at lære sig selv, hinanden og verden at kende

Vi lever i en teknologisk verden i konstant udvikling, og børn og unge skal udfolde sig i en verden vi endnu ikke kender. Derfor er det vigtigt, at vi spørger os selv og hinanden, hvad der er vigtigt at lære for at leve et meningsfuldt liv i det 21. århundrede?

Det traditionelle skolesystem er bygget på udenadslære og resultatorientering, men læring i det 21. århundrede foregår bedre gennem egen interesse og motivation samt procesorientering. Vi lever i en tid, hvor vi har al information ved hånden. For at kunne manøvrere i denne verden af information og muligheder, er det nødvendigt, at vi lærer os selv at kende: vores styrker, svagheder og grænser, og at vi bruger vores medfødte egenskaber til at udforske verden og udvikle os.

Børn og unge skal have tid og plads til at lære sig selv, hinanden og verden at kende

Vi har alle et ansvar for de globale bæredygtighedsudfordringer

Vi tror på, at den bedste måde, vi kan få de kommende generationer til at engagere sig i de løsninger verden har brug for, er ved at vise dem, at verden er smuk og fyldt med muligheder. Glæden for at eksistere er fundamental for en positiv menneskelig udvikling, og energien vil naturligt blive kanaliseret gennem initiativer, der gør en positiv forskel. Børn og unges livs- og læringsglæde er derfor nødt til at være første prioritet i alle læringsmiljøer.

FN’s 17 verdensmål er en mulighed for børn og unge til at finde et sæt holdepunkter og værdier, som ideelt set og på sigt kan være fælles for alle mennesker på kloden. Børn og unge skal derfor introduceres til og arbejde med disse verdens- og bæredygtighedsmål med udgangspunkt i deres egen nysgerrighed og kreativitet.