Med troen på sin egen stærke intuition, evnen til at lære det nødvendige samt en brændende skabertrang blev klassens klovn en kompromisløs iværksætter
Interview og tekst af Mads Leif og Charlotte Dunk Ullmann
Learning Mission møder Morten Hansson, ejer af to restaurationskæder – Karma Sushi og Vaca – til en hudløs ærlig samtale om at finde sin plads, ikke bukke under for modgang og troen på, at hans tid nok skulle komme.
”Jeg havde det svært i folkeskolen. Måske er svært ikke det rigtige ord, men jeg følte mig speciel eller udenfor. Jeg har altid godt vidst, at min tid nok skulle komme og at det ikke ville være i folkeskolen. Jeg vidste og hvilede i, at min plads kom efter folkeskolen. Jeg har altid troet på, at det man skal lære, det kommer til en, når man er parat til det, og det har jeg altid fundet tryghed ved.”
Folkeskoletiden bliver kendetegnet af en tid, hvor der tilbringes mange timer udenfor døren.
”Jeg sad meget udenfor døren, men det rørte mig ikke rigtig. Det kunne være kedeligt, for jeg havde jo lige skabt en fest inde i klassen, og den fest blev jeg smidt ud af. Så jeg var egentlig mere træt af at blive lukket ud for døren, når jeg lige havde sat gang i klassen ved at lave ballade”.
Morten laver ballade fordi, at han keder sig i timerne. Der er meget af det obligatoriske på skoleskemaet, som han ikke kan se hverken værdien eller meningen i at lære, da det ikke kan sættes i kontekst til hans egen hverdag, som en kreativ knægt med krudt i røven.
”Matematik og hovedregning har jeg altid været rigtig skarp til, men til grafer og ligninger var jeg helt tabt. Det blev ikke præsenteret på en måde, så anvendeligheden blev tydelig for mig. Mine tanker omhandlede for det meste, hvad jeg skulle bruge det til og hvornår? Jeg er stærk faglig med hænderne, og ville gerne håndværkervejen, så hvorfor skulle jeg lære en ligning. Det var ikke den del af matematikken, der interesserede mig, og den dag i dag, går jeg heller ikke op i detaljerne i regnskaberne. Det har jeg dygtige folk til”.
Det er tydeligt for Morten allerede tidligt i barndommen, hvad der interesserer og driver ham. Han er en drømmer, og tankerne kredser ofte om skæve, sjove og finurlige ideer.
”Jeg har altid været en drømmer. Jeg kan se meget billedligt, hvordan jeg gerne vil have tingene, og har altid jagtet det, som jeg gerne ville opnå. Allerede i en tidlig alder sad jeg i timerne i skolen og dagdrømte, og tænkte på alt muligt andet. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt i 1-2. klasse tænkte meget på, hvordan man som menneske kunne bevæge sig hurtigere end bare at gå. For det at gå var for primitivt, så jeg sad og tegnede fjedre, der kunne bygges på benene med en motor, som træk fjederen sammen, og så kunne man springe halvtreds meter frem. Min hjerne blev kreativ, når jeg sad i et klasseværelse og på ingen måde forstod, hvad der skete oppe ved tavlen. Det interesserede mig ikke, og jeg stolede på, at jeg kunne noget andet”.
De første succesoplevelser i skolen kommer først sent i skoletiden, da nye fag som hjemkundskab, håndarbejde og sløjd introduceres på skoleskemaet. For første gang oplever Morten en ægte interesse for noget i skolen, som han gerne vil være en del af og have mere af.
”Jeg blev først til en elev, som læren havde et positivt fokus på, da vi fik hjemkundskab, og det var vel i 4. klasse. Ligeså snart, at det omhandlede noget med at anvende sine hænder, så blev jeg interesseret og ville gerne fokusere på at lære det. I de timer var jeg ikke den larmende og forstyrrende, for nu var min motivation for at lære stor, og så lagde jeg kræfterne og energien i at blive god til det. De fag gav mening for mig, og jeg kunne derfor bevare fokus i timerne”.
”Hvis du har interesse for noget, og du vil det, så lærer du det også
Morten HanssonIværksætter
Med en stærk tro på, at viden opbygges, når der er behov for den, fandt Morten roen i, at hans færdigheder nok skulle udvikle sig i takt med, at de skulle anvendes. Fremmedsprog sagde ham ikke det store, men da Morten vælger kokkevejen og skal i lære som kok, bliver han mødt af mange forskellige nationaliteter og det fælles hverdagssprog er engelsk. Hurtigt lærer Morten, hvordan han kan kommunikere med sine kollegaer, og bliver god til engelsk på sin egen måde ved at anvende det i praksis. Som forretningsdrivende af en stor koncern med mange nationaliteter ansat, er engelsk også det sprog, der dagligt tales. Kundskaberne er for Morten udviklet ved at tale det hver dag og sætte det i relation til sit håndværk og sin passion – at skabe ekstraordinære madoplevelser.
”Jeg har altid synes, at det er mærkeligt, at vi alle skal igennem ligninger og diverse andre ubrugelige ting i 9-10 år af vores liv i skolen, når firs procent eller mere ikke giver mening. Når man skal lære noget, så lærer man det nok, så hvorfor bruge tiden på det før. Hvorfor får børn ikke selv lov til at vælge, hvad de har interesse for, og hvad de dermed gerne vil lære? Som oftest er vi dygtige til det, der interesserer os, men hvis vi ikke tager det hele ind og forsøger at lære det, så får vi et stempel som dumme i folkeskolen af læren”.
Kreative ideer, håndværk og forretningssans udfoldes i en tidlig alder hos Morten, og som 7-8-årig starter han sit eget lille cateringfirma om lørdagen til farens bilværksted, og de kunder, der besøger det. Morten har altid set sig selv som sin største konkurrent, hvorfor det ikke er relevant, hvad andre tænker om hans evner, men vigtigere at hans udvikling ikke står stille. Han er overbevist om, at uden passion til at drive udviklingen, er det svært at blive den bedste.
”Min far han havde et værksted, og jeg lavede smørrebrød på store fade hver lørdag til alle gutterne dernede. Jeg lavede det højbelagt, stegte æg, lavede roastbeefmadder og brugte skarpe knive, og det interesserede mig virkelig at lave mad. Så jeg vidste godt, at jeg var dygtig til noget og gik ikke rundt i hverdagen og i livet med en følelse af at være fortabt. Når det er sagt, så er meget af min skoletid spildt fordi, at jeg ikke kunne få lov til at finde min egen plads i skolen. Hjemkundskab, som jeg virkelig brændte for som fag blev desværre sparet væk af skolen, hvilket ærgrede mig meget, da jeg endelig havde fundet noget spændende midt i alt det meningsløse på skemaet.”
I 8. klasse flytter Mortens forældre fra Brønshøj til Nordjylland. Det er en anden kultur, og en lidt anden måde at gå i skole på, hvor der er flere udflugter og oplevelser uden for klasseværelset. Alligevel er det for Morten mest bare mere af det samme.
”I grove termer var det den samme type skoleopdragelse, hvor vi skulle igennem alle de kedelige ting på skemaet, og set i bakspejlet skulle jeg være grebet i løbet af skoletiden og vist en anden vej. Det var tydeligt, at jeg kunne noget med mine hænder, men blev aldrig skubbet i den retning i skolen. Jeg skulle jo kunne det samme som alle de andre. Børn skal gå ud af 9.klasse, 10.klasse, forbi handelsskolen eller gymnasiet for at få lov til at vælge retning. Men ser vi på mig, så var det jo helt tydeligt fra starten af skoletiden, at jeg skulle noget med hænderne, og det blev der aldrig taget højde for. Desværre oplever jeg, at børn med interesse for et håndværk som ex. frisørfaget, bliver set ned på i skolen, da håndværk ikke anses som værdifuldt på samme måde som boglighed.”
Interesse er lig med dygtighed for Morten, og til eksamen i 9. klasse bliver det også hans passion for madlavning, der giver en god oplevelse med fysikeksamen, da han er heldig at trække fødevarekemi.
”Uden at have læst op til eksamen, får jeg et enkelt 9-tal til mine afgangseksaminer, udover mine primært 6-taller. Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle den gymnasiale vej, så jeg prioriterede ikke at læse op. Mit 9-tal er i fysik, hvor jeg er heldig at trække fødevarekemi, som jeg ved en hel del om qua min interesse for mad. Jeg ved, hvordan det hænger sammen med stivelse i madlavning ex. ved kogning af havregrød, hvordan bindinger i maden fungerer, hvad salt og syre kan gøre ved proteiner og den slags. Det var virkelig rent held, at jeg trak det, og jeg banker også læren helt bagover med min kunnen på området.”
Morten har tidligt i livet en stærk tro på, at interesser driver læring, og netop passion giver det bedste udgangspunkt for at lære og udvikle sig i en retning, hvor der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved evnerne – for lidenskaben driver værket:
”Hvis du har interesse for noget, og du vil det, så lærer du det også”.
Mortens tillid til at læring kommer, når den er gavnlig og meningsfuld, har skabt en kreativ og viljestærk iværksætter med ild i øjnene. På mange måder en selvlært ildsjæl. Learning Mission takker for den ærlige beretning, og forlader Mortens restaurant på Trianglen, København, med en inspirerende livshistorie i baggagen. En historie om at skulle vente på lov og plads til at folde sine vinger helt ud.
