Sammenslutning for
Læring i det 21. århundrede
Vi kan kun forvandle skolesystemet i fællesskab
Skoleudviklingen sker bedst i tæt samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger, skoleledere, uddannelsesforskere, forandringsagenter og andre ildsjæle.
Derfor har vi skabt en sammenslutning, der arbejder ud fra en fælles vision om at skabe et bæredygtigt skolesystem, hvor alle børn og unge trives, udvikler sig alsidigt og efter endt skolegang kan fungere som ansvarsfulde, engagerede borgere.
Vi arbejder alle for verdensmål 4 og for at sikre, at bæredygtighed bliver en integreret del af skolens virke og dannelsesopgave. Til det har vi brug for inkluderende læringsmiljøer, der favner børns forskellighed. Hvis vi vil sikre kvalitetsuddannelse til alle og fremme alles muligheder for livslang læring, er vi nødt til at transformere skolesystemet og afskaffe one-size-fits-all en gang for alle.