Rejs dig fra bænken Skole for læring = leg

”Tvunget læring vil ikke forblive i sindet. Så undgå tvang og lad jeres børns lektioner ske i form af leg.”

Disse ord skrev Platon i sit mest indflydelsesrige værk Staten for knap 2400 år siden. Det er noget af en påstand, du fremlægger her, Platon, kan vi i dag tænke. Tvunget læring vil ikke forblive i sindet.

Hvis denne påstand er sand, har skolesystemet et problem. For mange børn oplever meget af det, de lærer i skolen som tvunget. Men, kan vi tænke, der er jo nogle ting, som børn må lære. De må jo lære at stave og dividere og forstå en celles opbygning, og hvis vi vil være sikre på at det sker, må vi voksne sørge for det. Vi må gøre det til pensum, om man så vil kalde det tvang eller ej. For hvis ikke vi gjorde dette, kunne vi risikere, at børnene slet ikke lærte det, vi ønskede, at de skulle. Vi kan vel ikke overlade læringen til børnenes… leg?

Lad jeres børns læring ske i form af leg. Så langt tilbage som menneskehedens spor rækker, fortæller arkæologiske fund og historiske vidnesbyrd, at leg har eksisteret til alle tider og i alle samfund [1]. Muligvis bygger Platon sin påstand på denne pointe; at leg altid har været en del af menneskehedens historie af en grund, og at den har været en vigtig del af udviklingen af vores civilisation.

For han har formentlig ikke kendt til nutidens neurovidenskab, hvis nye undersøgelsesmetoder ellers også stemmer overens med hans påstand. Den dokumenterer, at leg er en væsentlig betingelse for at udvikle børns hjerner [2]. Hjerneforsker Jaak Panksepp forklarer, at nogle typer leg påvirker celle- og synapsevæksten i cortex og styrker dermed børns abstraktionsevne, deres koncentrationsevne og evnen til at have fokus. Andre typer leg styrker børns emotionelle fundament, mens der også er legetyper, der f.eks. styrker sprogudvikling og hukommelse [3].

Forskere fra andre videnskabelige felter end neurovidenskaben har også været med til at synliggøre og understrege, at leg ikke blot er tidsspilde, men at den har en enorm betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Leg i 0-6-årsalderen skaber et fundament for livslang læring, som er langt mere gavnligt for barnet end et voksenstyret læringsfokus er [4].

På trods af legens betydning er den alligevel ikke en del af skolesystemets læreplan. Vi rynker brynene og tænker: Men det må vel være fordi, at elevernes motivation trives, så der ikke er behov for at inkludere leg i skolens pensum? Suk, desværre ikke.

Ifølge den seneste trivselsmåling for skoleåret 2019/2020 er den laveste gennemsnitlige trivsel på indikatoren, der angår elevernes vurdering af motivation og medbestemmelse [5]. Traditionel tavleundervisning kan imidlertid forårsage, at børnene oplever stress, nedsat motivation for læring og adfærdsproblemer [6]. Ifølge undersøgelsen gælder det især de børn, der ikke er klar til at modtage formel akademisk undervisning. Men, kan man tænke, hvor mange børn er i grunden det?

Så for at imødekomme børnenes naturlige tilgang til læring, for at gøde deres motivation, for at skabe det bedste fundament for deres lærelyst, for at styrke deres udvikling og for at øge deres trivsel, burde skolen omfavne leg. Men hvordan?

Heldigvis er metoden allerede opfundet og afprøvet: Læring gennem leg. I læring gennem leg bruges den naturlige motivation for leg, som alle børn besidder, til at opnå læring og fastholde en positiv holdning dertil. For de yngre elever indeholder læring gennem leg-programmer både fri- og guidet leg. Fri leg er en spontan aktivitet, styret af barnet, mens guidet leg også er børnestyret, men samtidig involverer læreren i aktiviteten som medspiller. For de ældre elever tager læring gennem leg form af selv-styrede aktiviteter og selvvalgte projekter, også med eller uden involvering af læreren.

For Danmarks skoler, er der håb for en fremtid med læring gennem leg. For alle landets professionshøjskoler er indgået et samarbejde om at udvikle og fremme en legende tilgang til læring. Det hedder Playful Learning. Dets ambition er at styrke alle danske børns livslange motivation for legende læring og deres kreative og eksperimenterende tilgang til verden [7]. Programmet er rettet mod pædagog- og lærerstuderende, der gennem uddannelsens praksis og teori bliver trænet i at anvende en legende tilgang til børns udvikling og læring. Så fantastisk er det, at fremtidige pædagoger og lærere bliver klædt på til at arbejde med læring gennem leg, netop i dette øjeblik.

For mig var læring gennem leg et ganske nyt begreb, som jeg stødte på i september, da jeg boede hos en fransk familie. Børnene i familien gik ikke i skole, men lærte derhjemme. Ikke ved spisebordet med en tyk grammatikbog, opslået på side 27 og ikke med en ugeplan udprintet af forældrene. Nej, fra morgen til aften legede de to børn med hinanden, sig selv, forældrene og andre børn, der også havde en skolegang derhjemme, udelukkende baseret på deres egne interesser og idéer. Til disse udfordrede forældrene børnene med andre aktiviteter og projekter, og læringen foregik hermed som en harmonisk skattejagt, hvor det gyldne kryds var tegnet af barnet og de voksne hjalp med at finde vej.

De to franske børn byggede huler og fandt kastanjer i skoven. De cyklede og stod på rulleskøjter til parken, hvor der ud af tasken altid sprang et utal af bamser og et muntert te-selskab. De malede, lavede gymnastik, spillede musik og forvandlede sig til riddere og røvere, babysittere og indretningsarkitekter. Hver morgen når Jonas vågnede, greb han en Tintin-tegneserie fra bogreolen og satte sig til at læse. Selvom han kun lige var fyldt 6 år, kunne han læse de fleste ord, takket være sin glæde og nysgerrighed for den spændende fortælling. De to børn var lige så dygtige og lige så glade for at lege som alle andre børn. De var blot så heldige, at nogle voksne havde anerkendt legen, som et reelt, givende og sikkert redskab for læring og lod dem bruge tid på legen i stedet for at afbryde den.

Tænk, hvordan en hel skole, hvor læring gennem leg dominerer, ville se ud! Hvilket farverigt, mangfoldigt, givende sted, fuld af livsglæde og aktivitet. En skole fuld af børn, der sammen med voksne, laver hvad de elsker, er gode til og hvad de har brug for at blive udfordret med. En legeplads af et kreativt univers, et fordybelsessted, et samfund af finurlige interesser og udvikling.

En sådan skole, tror jeg alle børn kunne drømme om. Og ifølge al forskning indenfor læring gennem leg, viser det sig også, at en sådan læringsmetode er gavnlig for barnets faglige niveau. I den legende sammenhæng tilegner og praktiserer børnene de samme akademiske færdigheder som i det traditionelle skolesystem. En undersøgelse viste, at elever i de yngre klasser, der lærte gennem leg, havde et højere fagligt niveau end elever i de traditionelle klasseværelser [8].

Også på langt sigt har læring gennem leg vist sig at være til fordel for eleverne både fagligt og trivselsmæssigt. Sudbury Valley School er en amerikansk folkeskole uden læringskrav til eleverne, der derimod benytter læring gennem leg-programmer, selv-styrede aktiviteter og projekter i hele deres skolegang. En undersøgelse af studenterne fra Sudbury Valley School viste, at de ikke havde nogle problemer med at blive optaget på videregående uddannelser og til og med har haft stor succes i en lang række karrierer [9].

Men til trods for den mange forskning, der viser de enorme positive effekter af læring gennem leg, er der alligevel utroligt få folkeskoler i verden, der praktiserer denne læringsform. Den traditionelle læringsmetode, der for 200 år siden havde et ganske andet formål for dens elever – masseproduktion på samlebånd – end nutidens dannelse og udvikling af hvert barn, har groet sig fast i hele verden og efterladt stærke rødder, der har vist sig svære at rive op. Til trods for det ikkeeksisterende bevis for, at dette traditionelle system gavner nutidens skoles formål bedst muligt, har dets rødder alligevel spredt sig så vidt, at den sunde fornufts stemme ikke er stærk nok til at forandre det. Til trods for de mange børn, der mistrives i dette forældede læringssystem, kræver en gentænkning af systemet åbenbart flere gode grunde end de, som verdens nyeste forskning om børn tilbyder.

Men denne ulogiske fastholdelse i det traditionelle skolesystem og negligeringen af at lade barnets væsen dominere i den skole, der jo er til for børn, har måske en meget simpel forklaring: Frygt.

Hvad hvis vi indretter skolen på denne måde, der godt nok tilgodeser børns naturlige tilgang til læring, men at de lærer mindre? Hvad hvis deres faglighed svækkes og deres skolegang pludselig udgør en hverdag i kaos? Hvad hvis vi ikke kan måle det, de lærer og dermed ikke aner, om de overhovedet lærer noget? Hvad hvis børnene med en sådan skolegang ikke kan komme ind på en videregående uddannelse, få et job, bevare et job og være de gode samfundsborgere, vi ønsker, at de skal være? Hvad hvis, tænker vi og ignorer forskning og fakta, vi ved at ændre skolesystemets læringsmetoder ødelægger børnenes fremtid?

Vores bekymringer kan hurtigt konkludere, at der er for meget at risikere. At det er mere sikkert at holde fast i det vante. Det traditionelle skolesystem er muligvis ikke det mest givende for børnene, men det er velkendt. Og vi mennesker har det med at foretrække det velkendte fremfor det ukendte, også selvom det ukendte syntes at have mange flere fordele. Denne frygt er forståelig, men så heller ikke mere end det. Den er ikke en god grund, som vi kan bygge vores beslutninger på. Og den er slet ikke en grund vi burde basere vores skole på.

Med Platons ord blev det sagt for 2400 år siden. Og hvad vi mennesker dog har opnået, formået, lært og udviklet os til siden da, der har gjort os klar til endelig at indse og handle på hans påstand. I Danmark er vi ikke længere trælle uden ret til at protestere. Vi er ikke længere ulærde og analfabeter, som folk med høje hatte kan tillade sig at dominere. Vi er ikke længere i frygt for døden, hvis vi erklærer os uenige med myndighederne. Vi er ikke længere en hær, der skal kunne nøjagtig det samme og undertrykke vores identitet for at adlyde en autoritets ordre. Vi er ikke længere en fabrik, der mest af alt værdsætter evnen til at sidde, tie, producere og adlyde klokker og skemaer fremfor egne behov.

Nej, vi ved, at vi er frie mennesker, der helt fra starten af ønsker og stræber efter udvikling og dannelse med vores naturlige nysgerrighed og lyst til at lære, og at vi bruger legen hertil. Så lad os ikke se på læring gennem leg med øjne af frygt, fordi vi har glemt, hvilken betydning legen har. Lad os se på det med de øjne, der engang helt instinktivt vidste, at legen styrkede vores udvikling. Da ser vi måske, at tvunget læring ikke forbliver i sindet. Og pludselig siger noget i os, at det er på tide, at vi lader vores børns skole ske i form af leg.

[1] Legens Neuroscience, legens grundlæggende betydning for børns udvikling, Ann-Elisabeth Knudsen, bogen ’Hjerner, læring, leg og dannelse – 0-6 år’.

[2] Legens Neuroscience, legens grundlæggende betydning for børns udvikling

[3] The Archaeology of Mind, 2012

[4] Legens Neuroscience, legens grundlæggende betydning for børns udvikling

[5] Sådan er trivslen i folkeskolen i 2019, børne- og undervisningsministeriet, https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/elever/trivselsmaalinger

[6] Play-based learning can set your child up for success at school and beyond, The Conversation, https://theconversation.com/play-based-learning-can-set-your-child-up-for-success-at-school-and-beyond-91393

[7] Playful Learning, Om Playful Learning, https://playful-learning.dk/om-playful-learning/

[8] Play-based learning can set your child up for success at school and beyond, The Conversation, https://theconversation.com/play-based-learning-can-set-your-child-up-for-success-at-school-and-beyond-91393

[9] “Democratic Schooling: What Happens to Young People Who Have Charge of Their Own Education?” PETER GRAY and DAVID CHANOFF, Boston College, https://www.psychologytoday.com/sites/default/files/attachments/1195/democratic-schooling-aje_0.pdf